![]() ![]() |
| |
|
03-12-2009 17:59:00 - bedre sent end aldrig :) Sommerfest for Drengene årgang 00 den 24. juni 2009. Først skal lyde en stor tak for lån til Caféen, for brug af fryseren og diverse andre genstande, såsom service m.m. Vi siger også en stor tak til Daniel Wass fra Brøndby IF, som vi havde arrangeret skulle komme på besøg, for at se drengene træne, men også for, at han skulle vise dem lidt små fiduser. Daniel spillede med i de træningskampe vi spillede den dag. Sidst men ikke mindst var der jo autografer til alle interesserede af både børn og voksne. Dernæst skal lyde en stor tak til samtlige forældre, fodbolddrenge og søskende for den store tilmelding og dermed opbakning til sommerfesten 2009 for drengene årgang 00. Der var 36 spillere ud af 48, 35 søskende og 61 voksne, alt i alt var vi 132 personer under halvtaget ved klubhuset. Alle havde noget med til fællesspisningen og træner teamet havde sponseret grill-pølser til alle. Øl og sodavand kunne købes til rimelige priser og overskuddet gik til drengenes fodboldpengekasse. Spisning og fælleshygge ved klubhusets bord-bænk sæt. Sådanne sociale arrangementer kan varmt anbefales til andre, da det skaber sammenhold og forældreopbakning. Af andre arrangementer, vi har afholdt, kan nævnes julefrokost med bankospil, sponsorgaver (forældre og træner var sponsorer) og igen gik overskuddet fra, salg af bankoplader, øl og vand til drengenes fodboldpengekasse. Med venlige fodboldhilsner og tanker Træner teamet årgang 00 Hans-Henrik, Lars, Henrik U, Pia, Nina, Toby og Carsten 2 sidstnævnte trænere er stoppet som faste trænere, men er erstattet af 2 nye super friske trænere. Velkommen til Henrik H. og Peter. |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright ditweb.dk |